Kristian Ladefoged Sverd

Konsulent

”Jeg kan godt lide at få ansvar for mine egne opgaver og kunder og samtidig vide, at der altid er nogen at sparre med, når et problem kræver et andet perspektiv. For mig er arbejdet bedst, når jeg kan se, at opgaven faktisk er løst – og kunden står tilbage med en god og pragmatisk løsning. Og så betyder ordentlighed, gennemsigtighed og gensidig respekt mere for mig end flotte ord på en væg.”

Kristian Ladefoged Sverd

Kristian er erhvervsjurist og rådgiver om databeskyttelse med særligt fokus på konsekvensanalyser, teknologiske løsninger og den løbende anvendelse af GDPR i organisationer.

Han arbejder grundigt og systematisk med at afdække de forhold, der har betydning for den enkelte vurdering. For Kristian er det ikke nok at kende reglerne. Det er også nødvendigt at forstå behandlingen, teknologien, dataene og den sammenhæng, løsningen skal anvendes i.

Kristians interesse for databeskyttelse begyndte allerede under studiet, hvor han fik ansvar for at arbejde med området i en større organisation. Her oplevede han, hvor hurtigt nye teknologier, afgørelser og anvendelser kan ændre de juridiske spørgsmål, der skal tages stilling til.

Hos Lex Futura har Kristian blandt andet arbejdet indgående med tv-overvågning, hvor juridiske krav, teknologi, proportionalitet og den konkrete anvendelse skal vurderes samlet.

Han arbejder desuden med TAACS og dermed med den løbende kobling mellem ændringer hos leverandører og organisationens eksisterende compliancevurderinger. Det passer godt til hans interesse for at gøre databeskyttelsesarbejdet mindre statisk og mere operationelt.

Kristians fokus er at komme bag om den umiddelbare problemstilling: Hvad gør organisationen faktisk? Hvilke risici følger med? Hvilke krav udløser det? Og hvad er den mest pragmatiske måde at løse problemet på?