Om Thea Johanne Raugland Wisborg

Thea arbejder med databeskyttelse, digital regulering og de juridiske rammer for automatisering og AI. Hun har en tung faglig profil og mange års erfaring med komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem jura, teknologi og organisation.

Hun er PhD i jura fra Aarhus Universitet og forfatter til bogen “Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning”, hvor hun har analyseret de juridiske rammer for automatiserede beslutningsprocesser og deres betydning i praksis. Gennem sit forskningsarbejde har hun opnået en dyb forståelse for, hvordan lovgivning og teknologi spiller sammen, og hvor de typiske udfordringer opstår.

Thea har de seneste år arbejdet hos Gorrissen Federspiel som en del af deres Digital Business-team, hvor hun har rådgivet både offentlige og private organisationer om databeskyttelse, digital regulering og relaterede juridiske områder. Hun har solid erfaring med at navigere i komplekse regelsæt og omsætte dem til konkrete løsninger, der kan implementeres i praksis.

Hos Lex Futura arbejder Thea med at gøre compliance operationelt. Hun rådgiver om klassiske GDPR-spørgsmål, men i høj grad også om de udfordringer, der opstår, når organisationer anvender automatisering og AI i deres forretning. Det gælder både i forhold til den eksisterende regulering og de nye krav, der løbende udvikler sig på området.

Thea har en særlig styrke i at skabe overblik i komplekse juridiske problemstillinger og omsætte dem til løsninger, der fungerer i virkeligheden – både teknisk, organisatorisk og juridisk. For hende er det afgørende, at compliance ikke blot bliver et sæt dokumenter, men noget der reelt kan anvendes og vedligeholdes i organisationen.

Hos Lex Futura er Thea med til at styrke vores position inden for AI og automatisering. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem jura og teknologi, og ikke kun med at forstå reglerne, men med at få dem til at fungere i praksis.

For mange taler om AI og compliance. Vi arbejder med det i virkeligheden: operationelt, organisatorisk og juridisk.

Publikationer

  • Djøf Forlag, 2023: Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning
    – en retlig analyse med udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22