Om Jens Korsgaard
Jens Korsgaard er Chief Product Officer i Lex Futura og kommer med en bred erfaring fra både succesfulde danske og internationale virksomheder. Med en baggrund som Director of Innovation, CPO og DPO har han arbejdet i krydsfeltet mellem strategi, teknologi og compliance – altid med fokus på at skabe sammenhæng mellem virksomhedens vision og de daglige leverancer.
Oprindeligt fra Mors tog Jens sin kandidat som medieproducer på Aalborg Universitet med en bachelor i engelsk. Efter studiet gik turen til København, hvor han udviklede sine færdigheder som videoproducer hos en allerede succesfuld e-læringsvirksomhed. Senere fortsatte rejsen til Frankfurt, hvor han prøvede kræfter med salg og marketing, og her fik han for alvor indsigt i GDPR og etisk brug af personoplysninger.
Efter et par år gik rejsen tilbage til København, hvor Jens fik ansvaret for at lede produktionsafdelingen i en virksomhed, der producerede e-læring målrettet advokater og revisorer. Her spillede han en central rolle i at udvikle virksomheden til en international koncern og påtog sig både rollen som CPO og DPO for den danske afdeling samt Director of Innovation for hele koncernen.
I dag driver Jens produktudviklingen i Lex Futura med et skarpt blik for den langsigtede strategi og sikrer, at den omsættes til handling i hverdagen. Med sin interesse for teknologi og innovation bidrager han til udviklingen af nye produkter, der følger den teknologiske udvikling.
I sin fritid rejser han gerne, når muligheden byder sig, og bruger ellers tiden på at udforske ny teknologi og bygge AI-modeller. Den seneste lange rejse gik til Japan – et oplagt valg for en teknologiinteresseret som ham.
