Om Anne-Line Kjær Nielsen
Anne-Line Kjær er studentermedhjælper hos Lex Futura, hvor hun startede den 1. juli 2024. Hun læser kandidat i jura på Aalborg Universitet, med en særlig interesse for databeskyttelsesret.
Før jurastudiet var Anne-Line tre år i Forsvaret, hvor hun har taget grundlæggende sergentuddannelse. Anne-Line har gennem sit arbejde ved forsvaret undervist og ledet både værnepligtige, sergentelever og professionelle soldater. Gennem dette arbejde har Anne-Line udviklet sine færdigheder, hvor særligt hendes strukturerede tilgang er værd at fremhæve.
Tidligere har Anne-Line været konkurrencesvømmer og svømmetræner, som krævede disciplin og forståelse for teamwork.
Som studentermedhjælper hos Lex Futura laver Anne-Line generel sagsbehandling og understøtter de fuldtidsansattes arbejde. Hun er primært aktiv i projekter der relaterer sig til GDPR.
Anne-Line sætter pris på det læringsmiljø, som er i Lex Futura, hvor åbenhed og sparring er i fokus. Det er vigtigt at have et trygt rum, hvor medarbejdere kan dele tvivl, tanker og udveksle viden. Denne tilgang lægger hende meget på sinde i bestræbelserne på at blive en dygtig jurist.