HANDELSBETINGELSER
1. Introduktion og virksomhedsinformation
Disse forretningsbetingelser gælder for rådgivningsopgaver som udføres af konsulentvirksomheden Lex Futura A/S, CVR-nr. 43983725, til virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer (”Kunden”), medmindre Kunden har indgået anden skriftlig aftale for den pågældende opgave med Lex Futura.
2. Udførelse af rådgivningsopgaven
2.1 Lex Futura og Kunden aftaler løbende omfanget af rådgivningsopgaven, herunder pris og afleveringstidspunkt(er), samt Kundens og evt. andres medvirken.
2.2 Elektronisk kommunikation som e-mail, telefon mv. er acceptabelt til at kommunikere fortrolige og ikke-fortrolige oplysninger, medmindre andet er aftalt. Hver part er ansvarlig for at tage passende midler i brug for at beskytte og sikre elektronisk kommunikation af information.
2.3 Lex Futura forpligter sig over for Kunden til at yde kvalificeret rådgivning inden for databeskyttelse, informationssikkerhed og compliance, leveret til aftalt tid og i aftalt omfang.
2.4 Lex Futura har enhver ophavsrettighed og andre immaterielle rettigheder til evt. skriftligt materiale, som Lex Futura leverer til Kunden i forbindelse med rådgivningen. Kunden må således hverken dele eller videresælge materialet til andre (tredjeparter).
2.5 Lex Futura opbevarer sagsakterne i op til ti år fra rådgivningens afslutning, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Eventuelle personoplysninger, som Lex Futura behandler som led i levering af rådgivningen, opbevares ikke i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.
2. 6 Lex Futura rådgiver alene erhvervsdrivende og offentlige myndigheder, ikke forbrugere.
2.7 Lex Futura tilbyder også andre ydelser og tekniske løsninger, hvortil gælder særskilte forretningsbetingelser. Disse fremgår af eller udleveres i forbindelse med aftaleindgåelsen for den pågældende ydelse eller løsning.
3. Fortrolighed
3.1 Alle informationer, som Lex Futura modtager fra Kunden eller vedrører en Kunde i forbindelse med Lex Futuras udførelse af en rådgivningsopgave, behandles strengt fortroligt, medmindre det klart fremgår af omstændighederne, at informationen ikke er fortrolig.
4. Honorar og betalingsbetingelser
4.1 Lex Futura fastsætter honoraret ud fra rådgivningens omfang. Herunder om rådgivningen er udført straks på Kundens opfordring eller uden for normal arbejdstid, værdien af Lex Futuras rådgivning og ansvaret forbundet hermed, rådgivningens kompleksitet og det opnåede resultat. Dette er aftalt, medmindre parterne har indgået en fast-pris-aftale.
4.2 I tilfælde af en større rådgivningsopgave, er Lex Futura berettiget til at anmode Kunden om indbetaling af et depositum.
4.3 Rådgivningsrelaterede omkostninger og udlæg, herunder rimelige rejse- og opholdsudgifter, forplejning, større kopieringsopgaver- og forsendelsesudgifter, betales af Kunden udover honoraret, medmindre andet er aftalt.
4.4 Lex Futura fakturerer ved udgangen af en måned. Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra fakturadato, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Ved Kundens for sene betaling, som Lex Futura er uden ansvar for, beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Kunden må forvente at blive pålagt rykkergebyrer og evt. inkassoomkostninger ved forsinket betaling.
4.5 Lex Futura tilbyder også rådgivning baseret på klippekortordninger. Klippekort faktureres forud og kan anvendes til løbende rådgivning inden for den periode, kortet er gyldigt. Klippekort er gyldige i 3 år fra købstidspunktet og kan herefter ikke længere anvendes. Tilbageværende klip refunderes ikke.
4.6 Lex Futura forbeholder sig ret til at fakturere for et rimeligt tidsforbrug i forbindelse med opstart og administration af rådgivningsopgaven. Dette omfatter blandt andet etablering af sagsstruktur, systemregistrering, koordination og projektstyring. Fakturering sker efter medgået tid i henhold til gældende timepris, medmindre andet er skriftligt aftalt.
4.7 Hvis Kunden anmoder om særlig tilpasning eller udspecificering af rådgivningsopgaven – herunder udvidet tidsregistrering, alternative formater til afrapportering, eller teknisk integration med egne systemer – faktureres dette som tillægsydelse i henhold til gældende timepris, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt skriftligt.
5. Rådgiverforsikring
5.1 Lex Futura er ansvarsforsikret i ADIS (Certifikatnr. C51514). Ansvarsforsikringen dækker al rådgivning udført af Lex Futura.
6. Ansvar og ansvarsbegrænsning
6.1 Lex Futura er ansvarlig for den leverende rådgivning i henhold til dansk rets almindelige regler.
6.2 Ansvaret er begrænset til Lex Futuras honorar for den pågældende opgave, så det samlede erstatningsbeløb, som én kunde er berettiget til at modtage, ikke kan overstige den samlede pris for den pågældende rådgivningsopgave. Hvis rådgivningen ydes på abonnement, begrænses Lex Futuras erstatningsansvar til 12 abonnementsbetalinger, svarende til abonnementsprisen for ét kalenderår.
6.3 Lex Futura er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder registreredes krav om godtgørelse eller erstatning, mistet goodwill, image etc., ligesom Lex Futura ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som Lex Futura efter aftale med Kunden har overladt denne af rådgivningen til.
7. Lovvalg og værneting
7.1 Lex Futuras rådgivning er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister kan alene indbringes for Danmarks Domstole.
Versionering
1.0 - Maj 2023
Oprettelse af dokument
2.0 - April 2025
Opdatering af Honorar og Betalingsbetingelser
Opdateret formatering af dokument
Enkelte rettelser af ordlyd